Lige om lidt, starter Danmarks største bogudsalg hos Bog & idé! I den forbindelse vil jeg gerne fortælle lidt omkring det, hvordan du kan komme til VIP aften, samt min kærlighed for bøger!

Min kærlighed til bøger kommer helt fra da jeg var meget lille. De fleste i min familie elsker at læse bøger, og det er især min mor og min mormor. Min mor plejede altid at læse bøger for mig, især eventyrbøger. Vi tog også altid på biblioteket sammen, mindst 1 gang om ugen. Som bogelskere, kiggede vi selvfølgelig også altid forbi den nærmeste boghandel, hvor vi kunne gå i timevis og kigge på bøger. Min passion for bøger blev kun større med tiden. Jeg kunne aldrig holde mig tilbage, så jeg endte altid med at slæbe mindst to poser bøger med hjem! Når jeg ikke lavede lektier, så gik meget af min fritid med at læse 🙂

Bogudsalget er lige rundt om hjørnet – og det er et af årets højdepunkter for Bog & idé, og for en bognørd som mig. At være til bogudsalg er noget af det hyggeligste jeg ved – både som kunde og butiksassistent bag disken. Jeg har en baggrund som butiksassistent hos Bog & idé og bogudsalget er bøgernes fest, når man står i butik. Det er så dejligt og hyggeligt at være der og betjene en masse læseglade kunder. Hvert år, glæder jeg mig som et lille barn til, at tage ned og fylde en kurv (eller to) med en kæmpe stak bøger!

Traditionen tro, så skal jeg selvfølgelig til VIP bogudsalg i år, og jeg tager min kæreste, min mor og lillesøster med. Jeg plejer normalt at gå efter fagbøger og kogebøger, men jeg er især glad for bøger omkring have, hækling, design og generelt alt det kreative. Af skønlitterære bøger, kigger jeg oftest efter noget i stil med James Rollins. I krimi genren, ser jeg efter noget der minder om Agatha Christies stil. Man kan sige, at jeg er lidt mere klassisk og gammeldags på det punkt. VIP bogudsalg, er et event, der bliver afholdt aftenen inden boghandlerne lukker dørene op for bogudsalget. Dette betyder, at du kan komme til årets bogudsalg, før alle andre! Det kræver blot at du er medlem af Klub Bog & idé og det er ganske gratis 🙂

5 gode råd til bogudsalg:

  • Research bøgerne hjemmefra – hvilke bøger er interessante for dig?
  • Lav en lister over de bøger du skal have – brug evt. kataloget, hvor du krydser bøgerne af
  • Lav huskelisten efter prioriteringer – hvilken bog SKAL du bare have og hvad er mindste prioritet?
  • Såfremt din lokale boghandlen har et VIP event, så meld dig til! Derved er du sikker på at få de bøger du vil have
  • Findes bogen ikke i butikken, så prøv dig frem med netbutikken

Hvornår starter det?

I forhold til de foregående år, så starter bogudsalget lidt tidligere i år. Det starter torsdag d. 28. januar (netbutikken kl. 7.00) og VIP bogudsalget starter d. 27. januar kun for klubmedlemmer. Ved at klikke her, kan du se en oversigt over Bog & idé butikker landet over, som holder VIP bogudsalg. Husk, at tilmelde dig Klub Bog & idé (hvis ikke du er medlem i forvejen), for at modtage en invitation til VIP Bogudsalg, som bliver sendt ud d. 22. januar.

Det store bogudsalgskatalog bliver offentliggjort online i morgen d. 22. januar lige her – så hold øje med siden samt Facebook! Har du i øvrigt set vores TV spot omkring bogudsalg? Hvis ikke, så se videoen forneden.

Glædelig bogudsalg! 🙂

/Ellen

 

blog_bogudsalg_bogogide_1

 

 

 

FacebookGoogle+PinterestTwitterTumblrEmailPrint