Er du vild med Johanna Basford’s voksen malebøger (Den hemmelige have, Den fortryllende skov og Det forsvundne Ocean), så er dette indlæg noget for dig! Her kan du læse om, hvem den kreative tegner er, få tips og tricks samt læse mere omkring den nyeste malebog – Den magiske jungle.

Hvem er Joanna Basford?

Johanna Basford er en skotsk illustrator født i 1983. Hun er kendt for at tegne i hånden, da hun mener at illustrationer tegnet på computeren, ikke har samme varme og charme som de håndtegnede. Hendes smukke malebøger er solgt i mere end 16 millioner eksemplarer over hele verden. I 2011 fik hun en mail med et tilbud om at lave illustrationer til en malebog for børn, men hun ville egentlig hellere lave en malebog for voksne.

Johanna-Basford

Johanna Basford i gang med at illustrere.

Voksen malebøger

Malebøger til voksne er ikke en noget nyt, men det har aldrig været så populært, som det er blevet nu. Dog er stilen meget anderledes med nuværende voksen malebøger kontra tidligere malebøger. De bliver brugt på en helt anden måde, og nu er der fokus på de små detaljer, terapi og afslapning mens man farvelægger. Jeg kan huske fra min egen barndom, hvor både min søster og jeg havde malebøger, og min mormor brugte rigtig meget tid sammen med os, hvor vi tegnede og farvelagde malebøger. Hun forvandlede en simpel tegning af en blomst eller fugl i en børnemalebog til et kunstværk. Dengang var der kun de simple malebøger, som man kunne få til børn. Voksen malebøger er blevet mere komplekse og detaljeret. Jeg kan forestille mig, at de nuværende malebøger er lige præcis noget, vi kunne have haft brugt dengang – ihvert fald min mormor, der giver sig selv masser af tid og tålmodighed til at farvelægge hvert eneste detalje, hvert eneste lille prik. Hun kunne sagtens bruge flere minutter på at farvelægge en enkelt farve med fx. forskellige nuancer af gule farver. Det gør hun stadig, og jeg har også foræret hende en masse forskellige malebøger igennem årene. Det startede faktisk med Mandalas malebøgerne, og nu får hun en malebog af Johanna Basford hver gang der kommer en ny. Udover at nuværende voksen malebøger er meget forskellige i forhold til tidligere, så har Johanna Basford også hendes helt egen unikke stil.

_MG_2268

Den magiske jungle

Den magiske jungle er fyldt med en masse spændende blomster, planter og dyr fra junglens smukke natur. Du vil også finde en hyggelig hytte eller se, hvad der er i vandet i junglen. Hvis man kender til Johanna Basford’s andre malebøger, så ved man at hun elsker at gemme små overraskelser på siderne, som kan være en lille sommerfugl eller andre dyr. Der er faktisk en lille opgave i at finde dem, og på malebogens bagerste sider vil man kunne se de gemte dyr. På de bagerste sider er der også mulighed for at teste ens farver af, og se hvordan det ser ud på papiret inden man går i gang. Det synes jeg er super smart!

Jeg har valgt et motiv fra malebogen, som jeg har brugt Faber-Castell Colour Grip med 36 forskellige farver til at farvelægge. Farveblyanterne er efter min mening meget farverige, og der er mange nuancer at vælge imellem. De knækker heller ikke nemt (de knækker faktisk aldrig), da de er limet i stiften hele vejen igennem. Farverne er også vandbaserede og kan “opløses” med vand ved brug af en pensel, så man får en effekt af vandfarver. Udover dette, så er de også ergonomiske og gode at holde på. Jeg anbefaler at man bruger Dobbelt-Blyantspiser Trio fra Faber-Castell til at spidse dem – det er en fantastisk blyantspidser.

 

_MG_2247

Et godt tip til dig der skal i gang med en malebog

Når man sætter sig ned for at male, så skal man huske at give sig tid til at nyde det. Det nytter ikke noget at farve fx. alle blade igennem med det samme og i samme nuance. Husk at give dig tid til at farve hver enkelt del af et motiv. Start med at lave en streg rundt om et motiv og farvelæg det i samme retning hele tiden. Det skaber balance, giver ro og farvelægningen bliver ens. Man skal også huske på, at det er ikke en “sur pligt”, og blot vil have farvelægningen overstået hurtigt. Man skal tage det stille og roligt. Det er også vigtigt at påpege, at der er ingen “forkerte” farver til et motiv. Hele pointen er at man farvelægger noget i lige netop de farver man ser motivet i. Det er helt OK at en tukan fugl ikke ligner en “ægte” tukan. Jeg er selvfølgelig blevet inspireret af farverne fra en rigtig tukan fugl, men jeg har også tilføjet mine egne, og hvad jeg mente lige passede ind. Det er præcis det samme jeg har gjort med resten af billedet.

 

 

_MG_2250

_MG_2262

Malebøger mm. af Johanna Basford

Johanna Basford’s kreative univers stopper ikke kun med malebøger – man kan også få postkort, man selv kan male og give til venner og familie, samt en smuk notesbog man kan bruge til ens egne doodles. Vi kan allerede nu afsløre, at der kommer også en julemalebog i slutningen af oktober i år – så kan man rigtig gå i gang med julehyggen.

På nedenstående video viser Johanna Basford 3 forskellige måder, som man kan farvelægger blade på i hendes nyeste malebog, Den magiske jungle.

 

Vind “Den magiske jungle”!

Du har nu mulighed for at vinde et eksemplar af malebogen. For at deltage i konkurrencen skal du skrive i kommentarfeltet herunder, hvem du mener skal vinde malebogen samt hvorfor. Vi trækker 3 heldige vindere d. 20. september. Vinderne får besked her på bloggen og vil blive offentliggjort i dette indlæg – så husk at holde øje! 🙂

 

Du kan se et stort udvalg af alle vores forskellige malebøger, for både børn og voksne lige her – se også vores udvalg i farveblyanter og tusser. Husk også at kigge forbi din lokale Bog & idé! 🙂

Maler du meget, så del gerne dine tegninger med os på Facebook og Instagram med hashtagget #minmalebog

Vindere af konkurrencen

Konkurrencen er nu slut og vi har trukket vinderne. Alle 3 vindere har fået direkte besked, under kommentarerne herunder.

Stort tillykke til:

  • Tanja Bak
  • Mette Juel
  • Pia Jensen

Husk, at sende os en mail på info@bogogide.dk med navn, adresse, telefonnummer samt hvilken præmie man har vundet 🙂 Så sørger vi for at sende præmien.

/ Ellen